“Lige ved og næsten slår ingen mand af hesten!” Men, det var faktisk meget tæt på guldet, for vi var i hård konkurrence med Haastrup fra Fyn, som endte som de heldige vindere, og dermed både æren og hovedpræmien på 50.000 kr. Det er dog ingen skam at tabe til nogen, som har gjort det en snert bedre end os, for vi havde virkelig gjort det godt i Borris.
Det hele startede faktisk lidt hovedkulds, da vores ansøgning skulle skrives og indsendes indenfor bare 5 dage. Det gav tryk på kedlerne, og heldigvis var der mange, som kunne bidrage med input til ansøgningen. Det lykkedes derfor at sende ansøgningen søndag aften den 9. august, hvor der var deadline mandag morgen kl. 9.00. Så vi var jo i god tid. Temaet i år var oplagt for Borris – “Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?”. Her havde vi jo rigtigt meget at berette om, da vi i Borris havde gennemført en stribe af forskellige aktiviteter, og byen havde i høj grad dannet ring om de ældre, og fokuseret på at skabe oplevelser for børnene.
Allerede tirsdag formiddag den 11. august blev jeg kontaktet af Landdistrikternes Fællesråd, som kunne overrække den glædelig nyhed, at vi var kommet i finalen med 2 andre landsbyer – Haastrup på Fyn og Bjergsted på Sjælland. Det var jo en fantastisk nyhed, men desværre måtte jeg først fortælle om det fredag morgen den 14. august, hvor der blev udsendt en officiel pressemeddelelse om finaledeltagerne. Det blev en skøn dag, for jeg havde faktisk også fødselsdag den dag.
Og så kan det nok være, at vi fik travlt i Borris, for det blev meddelt os, at Bedømmelseskomitéen ville komme på besøg den 11. september kl. 13.00. Vi ville få 3 timer til rådighed, og indenfor dette tidsrum skulle vi også sørge for en frokost til Komitéen. Vi dannede derfor en styregruppe bestående af Jes Nissen, Heidi W. Gammelmark, Lisbeth Bjerre, Inger Bech Sørensen og undertegnede. Inger måtte desværre hjælpe lidt på sidelinjen på grund af sine kræftbehandlinger, men hun kunne heldigvis bidrage med en masse gode input og råd.
Vi fik afholdt 3-4 møder undervejs, fik fordelt en masse opgaver, og så gik vi ellers i gang med at planlægge og producere. Heldigvis var det ikke noget problem, for alle dem vi spurgte om hjælp og deltagelse, de var klar med det samme. Sådan er det bare altid i Borris, og det gør det altså noget nemmere at arrangere et så stort event, når der er fuld opbakning. Da vi nåede til uge 37, så kunne vi melde alt og alle klar.
På selve dagen var det en fornøjelse at køre igennem Borris. Folk havde fejet, skrubbet og renset. Grøn Bande havde givet midtbyen en stor overhaling, og der var flag ved indfaldsveje og i mange private haver. Vi havde opdelt programmet i 2 halvdele á 1½ time hver. Den første halvdel var en præsentation i Multisalen, hvor vi kunne gennemgå de mange aktiviteter, tiltag og events, som vi havde søsat i Corona-tiden, og som vi havde præsenteret i ansøgningen. Herefter blev Komitéen kørt i store sorte VIP-biler på besøg hos Børnehuset, Åstedparken, Borris Genbrug og EV-shoppen, hvor der var arrangeret rundvisning, sang, informationer og små præsentationer og anekdoter. Det var presset tidsmæssigt, men det fungerede perfekt. Lidt forsinket, men i højt humør ankom vi til sidst til EV-shoppen ved Erhvervsskolen Vestjylland, og her blev der afsluttet med manér – kaffe, kage, fællessang, digtoplæsning og tale. Alt i alt, så havde vi i Borris gjort alt det vi kunne, og vi havde en super god mavefornemmelse.
Men, som alle jo ved, så rakte det altså ikke hele vejen. Tirsdag eftermiddag den 15. september blev jeg ringet op af Grethe fra Landdistrikternes Fællesråd, som kunne meddele os, at vi var blevet en stærk nummer 2 i et tæt opløb med Haastrup. Det var lidt af en dukkert, men jeg blev da siddende på hesten. For, når alt kommer til alt, så fik vi 25.000 kr. i andenpræmie, som vi skal have brugt på et event ved lejlighed. Derudover skal vi holde fast i og fortsætte med alt det gode, som vi gør i Borris. Vi har et fantastisk sammenhold og fællesskab. Vi er en bande af ildsjæle. Vi hjælper og støtter hinanden. Så vi kan stadig med oprejst pande og stolthed nyde andenpladsen, og fortsætte med at sige #herborvimedvilje.
Tusind tak til alle dem, som på den ene eller anden måde har hjulpet med at planlægge, forberede og gennemføre besøget af Bedømmelseskomitéen. Uden indsatsen fra så mange mennesker, så var det aldrig lykkedes at komme så langt. Sidst, men ikke mindst, så har vi besluttet at give os selv titlen Årets Dejligste Landsby 2020, for det er vi helt sikkert.

Mange hilsner – Jes Nissen, Heidi W. Gammelmark, Lisbeth Bjerre, Inger Bech Sørensen og Lars Rahbæk