Grundstenen til Zpey blev lagt i 2005, da Arve Evensen fik en idé om, at et bøjet håndtag på en tohåndsfluestang kunne gøre kastet mere retningsbestemt og gøre det lettere at kaste fluen langt. Kort tid senere viste Arve og Zpey resten af verden, at opfattelsen af en tohåndsfluestang bogstavelig talt kunne bøjes. 

Navnet Zpey er inspireret af den berømte skotske lakseelv Spey, som er fluefiskeriets vugge. Vi er en innovativ grejproducent, som hylder og respekterer både historie og traditioner inden for fluefiskeri. Kombineret med nysgerrighed og erfaring har det ført til et sortiment af moderne fluefiskegrej, der er let at håndtere, effektivt at fiske med og sjovt at bruge. 

Vores lodge ved Skjern Å ligger mindre end 400 meter fra Smedegaards Sving, og det er også her, vi har vores hovedkontor. Bygningerne med vores Lodge og hovedkontor blev brugt som skole for lokalområdet mellem Borris og Skjern tilbage før 2. verdenskrig. Vi købte den af Skjernådalens Lystfiskerforening og har siden renoveret den. Under vores ejerskab fungerer den dog stadig som base for undervisning og aktiviteter, når lokale lystfiskere afholder kurser i blandt andet vandløbsrestaurering. 

Vi tilbyder også selv en masse foredrag og kurser i eksempelvis fluekast, ligesom fælleslokalerne bruges af vores kunder og venner af huset, når de binder fluer og nyder det store fællesskab. 

Zpey Lodge rummer både udstilling, butik og guidevirksomhed, som alt sammen er med til at skabe de perfekte rammer for lystfiskere fra nær og fjern. Vi har gjort vores bedste for at etablere det perfekte miljø hvor laksefiskere kan mødes. Alle er velkomne. Vi tilbyder lækre faciliteter med udendørs bål- og grillområde, tørrerum til waders, Zpey showroom, spisestue, køkken og fri wifi. 

Vi glæder os til at se jer. Se mange flere informationer på vores hjemmeside:
The joys of fishing by Zpey – ZPEY