Syd for Borris ligger det 4.700 ha store militære skyde- og øvelsesterræn, som blandt de lokale oftest kaldes Borrislejren. Udover at være et skyde- og øvelsesterræn, så er det også et helt unikt hede- og naturlandskab, som tilbyder offentligheden adgang i de perioder, hvor der ikke er skyde- og øvelsesaktiviteter.

Via nedenstående link kan du se, hvornår der er skyde- og øvelsesaktiviteter i Borris Skydeterræn, og dermed også de perioder, hvor området er lukket for offentligheden. Når du klikker på linket, så kommer du til en side, hvor der typisk er adgang til 2 månedsoversigter. Offentligheden har adgang til Borris Skydeterræn på de dage, som er markeret med grøn farve.

Hvis du planlægger en tur til området, så anbefales det altid, at du tjekker dette link på selve dagen, da der kan forekomme skyde- og øvelsesaktiviteter med kort varsel. Det sker meget sjældent, men det kan ske.

Ind- og udkørsel sker altid via Borriskrogvej hvor lejren også ligger. Infostanderne i hver ende af Borriskrogvej fortæller hvorvidt der skydes eller om offentlig adgang er tilladt.

Vi ønsker dig en god tur ud i det smukke hede- og naturlandskab.
https://www.forsvaret.dk/da/oevelsesaktiviteter/region-midtjylland/borris-skydeterran/

Her finder du en Informationsfolder om Borris Skydeterræn (Borrislejren).
https://ejendomsstyrelsen.dk/globalassets/fes/dokumenter/publikationer/drifts–og-plejeplaner/borris/-boris_publikumsfolder_dansk-.pdf