Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.
Møllegårdsskoven trænger meget til en kærlig udtynding. Fra menighedsrådets side planlægger vi en arbejdsdag – lørdag den 23. marts. Vi får hjælp af en skovkyndig til at afmærke de træer, der skal fældes.
Vi forestiller os, at det bliver en dag, der både består af noget socialt med fælles morgenkaffe, men også en dag, hvor vi gør noget godt for den lille skov. Samtidig kan man som deltager tage træ med hjem til brændeovnen – og som sidegevinst en masse frisk luft og motion.
Da der ikke umiddelbart er plads til at køre med traktor og vogn inde i selve skoven, skal træet manuelt bæres ud. Dette vil være overkommeligt, da mange af træerne er forholdsvis tynde i stammerne.
Vi vil gerne høre fra folk, der måtte være interesserede – både folk med motorsave og folk, der gerne slæber træ. Udbyttet af træ vil efterfølgende blive fordelt mellem de deltagende.
Da vi ikke kan være alt for mange i gang i Møllegårdsskoven af sikkerhedsmæssige årsager – bliver det ”først til mølle princippet” – så meld gerne tilbage hurtigst muligt, om dette skulle have din interesse.
På vegne af menighedsrådet
Marie Jørgensen – tlf. 2635 6007 – mail: maj@ucrs.dk
Go to Top